At besvime er
At besvime er at miste bevidstheden fuldstændigt i en kort periode fra sekunder til minutter.
Når det sortner for øjnene, man føler sig mentalt omtåget, og/eller man ser små glimtende prikker, er man meget tæt på at besvime.
Der er flere omstændigheder, der kan medføre besvimelse. For enkelte personer kan den forekomme spontant som en reaktion på meget stærke psykiske og/eller fysiske oplevelser som f.eks. ved trafikuheld.
Besvimelse ses, ud over ved Blood Chokes, også ved diverse børnelege, der typisk er en kombination af hurtig oprejsning, hvor modtageren hastigt går fra at have hovedet meget lavt til at have hovedet meget højt, og at der skabes tryk f. eks ved at modtageren bliver presset hård i brystet eller selv puster hård i tommelfingeren.
Den mest kendte og naturlige forekomst af besvimelse er, når man fra afslappet tilstand og lavt blodtryk rejser sig meget hurtigt op.
Blodtrykket reguleres automatisk efter behov, og når hovedet ligger i samme højde eller lavere end hjertet, behøver hjertet kun at pumpe med meget svagt tryk. Hvis man rejser sig hurtigt op til lodret, kan det ske, at hjertet ikke når at øge blodtrykket hurtigt nok for hjernen, da mere blod løber til benene og derved ændrer trykfordelingen, sådan at det frisk iltede blod fra hjertet midlertidigt ikke når helt op til hjernen.
Når blodtilførslen til hjernen forhindres løber den hurtigt tør for ilt, og alle musklerne afslappes gradvist i kroppen. Dette sker som en naturlig forsvarsmekanisme, og vil under normale omstændigheder medføre, at man falder sammen på gulvet. Når man så ligger vandret på gulvet, vil frisk blod igen nemt blive pumpet til hjernen. Netop derfor er det vigtigt, at modtageren lægges vandret ned, når vedkommende er besvimet.
Ikke alle dele af hjernen bliver fra- og tilkoblet samtidigt, og det er ikke unormalt, at modtageren kan opleve at være ved delvis mental bevidsthed uden f.eks. at kunne se, høre, føle eller kontrollere sin muskulatur. Typisk er bortfaldet af lyde, efterfulgt af syn og bevægelse, det, der opleves først. Det er heller ikke usædvanligt, at modtagerens bevidsthed driver ud i drømmeland, med en følelse af at have været fraværende som ved en almindelig nattedrøm.
Når en besvimet person vender tilbage til bevidsthed, er en hyppig reaktion en lidt fjollet og afslappet stemning. De første par sekunder husker modtageren ikke, hvordan eller hvorfor han/hun er besvimet, og her er det oplagt at fortælle modtageren, at man passer på dem og at de er ok. Netop i det tomrum har modtageren ingen hukommelse om, hvad der foregår, og derfor vil det, de bliver fortalt, alene sætte rammen for deres følelsesmæssige tilstand. Det er som om alt hvad man siger til modtageren, midlertidigt bliver accepteret som den endegyldige sandhed. Jeg har som dørmand oplevet meget hidsige og voldelige personer vågne op fuldstændigt afslappede, mens de smågrinede og følte sig lidt usikre på, hvorfor de nu lå der på gulvet.
Efter senest 30-40 sekunder genvinder modtageren resten af sin hukommelse. Alligevel er det som om, humøret er blevet nulstillet, og netop den oplevelse/følelse, der skabes i det mentale tomrum efter besvimelsen, danner et helt nyt udgangspunkt for modtagerens humør, følelser og adfærd.